Har du hørt om den berygtede 4 måneders søvnregression? ⚡

Den første søvnregression, som forældre stifter bekendtskab med, kaldes for ”fire måneders søvnregression”. Som det ligger i navnet, vil man oftest se denne ændring, når barnet er omkring 3-4 måneder gammelt. Det er dog ikke unormalt, at det for nogle nyfødte allerede starter tidligere. Så hvad er det lige helt præcist der sker?

I denne periode begynder søvncyklussen at ændre sig rent fysiologisk samtidig med, at barnet udvikler sig hurtigt motorisk og kognitivt. Verdenen bliver ”større” og det er klar til at udforske mere, hvilket også gør, at der naturligt vil komme flere stimuli. Disse stimuli bliver ”bearbejdet” undervejs i søvnen. Derudover sker der også en vigtig og fysiologisk forandring, som betyder, at søvncyklussen ændrer sig, og vil i de fleste tilfælde påvirke et barns søvn. Netop derfor kan det virke som om, at barnet f.eks. ”afviser” at ville sove, selvom det virker træt. Det er derfor naturligt at opleve, at barnet vil begynde at sove mindre. Derudover kan følgende punkter være tegn på søvnregression:  

⚡ Tager korte lure

⚡Virker mere pylret
⚡ Vågner oftere om natten

⚡ Har svært ved at falde i søvn
⚡ Sover færre timer i alt fordelt på et døgn

 
En nyfødt vil i begyndelsen blot have to stadier af søvn, men når denne berygtede søvnregression sker, vil søvncyklussen udvikle sig til at have fire søvnfaser. Det er derfor en kæmpe udvikling, hvilket oftest giver mere urolig søvn. Denne udvikling medfører, at et barns cirkadiske rytme - også kaldet døgnrytmen, begynder at tage form. Ændringen og udviklingen sker dog ikke fra den ene dag til den anden, og derfor vil du opleve, at dit barns søvn kan ændres, som ugerne skrider frem.   

Efter udviklingen vil dit barn ofte sove bedre end før. It is not regression - it is progression.

Referencer

Wielek T, Del Giudice R, Lang A, Wislowska M, Ott P, Schabus M (2019) On the development of sleep states in the first weeks of life. PLoS ONE 14(10):

Dias CC, Figueiredo B, Rocha M, Field T. Reference values and changes in infant sleep-wake behaviour during the first 12 months of life: a systematic review. J Sleep Res. 2018 Oct;27(5):e12654. doi: 10.1111/jsr.12654. Epub 2018 Jan 22. PMID: 29356197.

West, K., Kenen, J. (2020). The Sleep Lady’s Good Night, Sleep Tight. Revised Edition. Hachette Books, New York. Hachette Book Group, Inc. ISBN 9780738286136.

Weissbluth, M. (2021). Healthy sleep-habits, happy child: a step-by-step program for a good night's sleep. 2021 Ballantine Books Trade Paperback edition, Fifth edition. New York, Ballantine Books

Jennum, Poul Jørgen; Lundbeckfonden; Fonden, Novo Nordisk; Store medisinske leksikon: non-REM-søvn i Lex.

Det indre ur kaldes også for den cirkadiske rytme, som er en døgnrytme kroppen følger. Døgnrytmen er altså et indre og biologisk ur, der nulstilles og gentages hver evig eneste dag. Mange af kroppens funktioner følger en døgnrytme, og det er en naturlig proces, som kroppen gennemgår i løbet af en ca. 24-timers cyklus. Vores fordøjelse, stofskifte, hormoner, kropstemperatur og søvn bliver påvirket af det indre ur.

Denne døgnrytme reguleres og styres af en lille gruppe nerveceller – den såkaldte suprachiasmatiske kerne (SCN), som findes i den forreste del af hypothalamus. I denne kerne findes et antal specialiserede celler, som indeholder ”klokkegener”, der hjælper med at styrer det indre ur. Kernen er forbundet med nervebaner til synsnerven og nethinden, som er i stand til at sende signaler om lysniveauet i omgivelserne. Ligeledes har kernen forbindelse til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin. Døgnrytmen påvirkes altså hovedsageligt af lys og mørke, som reguleres og styres i denne del af hjernen, som stadig udvikles efter fødslen. Det betyder, at når øjnene opfanger lys, modtager SCN denne information, som udløser hormoner, der fortæller kroppen, at den skal være vågen. Omvendt frigives søvnhormonet melatonin ved mørke. På baggrund af denne viden kan det forklares, hvorfor det er godt for dit barn at være udenfor i dagslyset i løbet af dagen, og hvorfor det er godt for dit barn at sove i et mørkt værelse – både til lure og ved sengetid.

I den første tid efter fødslen produceres melatonin blot i mindre mængder, hvilket også er en af grundene til at nyfødte ikke kende forskel på dag og nat. Når et barn er ca. 3-4 måneder, stiger produktionen af melatonin, hvilket er med til at understøtte en døgnrytme, som medfører, at forvirringen af dag og nat minimeres.

Udover de fysiologiske processer, der udvikles og modnes gradvist i kroppen, er et barns rytme og rutiner også nogle vigtige forudsætninger for det indre ur – og dermed også søvnen.

Referencer

McGraw K, Hoffmann R, Harker C, Herman JH. The development of circadian rhythms in a human infant. Sleep. 1999 May 1;22(3):303-10.

Escobar C, Rojas-Granados A, Angeles-Castellanos M. Development of the circadian system and relevance of periodic signals for neonatal development. The Human Hypothalamus: Anterior Region. Elsevier; 2021. p. 249–58.

Ma, M. A., & Morrison, E. H. (2022). Neuroanatomy, Nucleus Suprachiasmatic. In StatPearls. StatPearls Publishing.

Reddy, S., Reddy, V., & Sharma, S. (2022). Physiology, Circadian Rhythm. In StatPearls. StatPearls Publishing.

Falder dit barn i søvn ved sengetid, hvorefter det vågner efter ca. 30-45 minutter?

Hvis du kan genkende ovenstående, så oplever du formentlig det, som kaldes for en ”falsk start ved sengetid”. Du når nemlig lige præcis at tro, at dit barn er faldet i søvn, hvorefter det vågner. Surprise! Herefter kan det føles som om at du kan starte forfra med at putte dit barn. Der kan være flere årsager til, at en falsk start sker ved sengetid:  

Alder: Når et barn er mellem ca. 3-5 måneder, kan det være ret almindeligt at opleve. Grunden til at det oftest sker i denne periode, er, når kroppen tror, at sengetiden er en lur i stedet. Selvom det kan være en anelse frustrerende, er det tæt forbundet med udviklingen af døgnrytmen, som der tager form i disse måneder.

Overtræthed: Den mest almindelige årsag til at en falsk start sker er på grund overtræthed. Overtræthed kan være et resultat af flere faktorer, hvilket oftest vil være meget individuelt fra barn til barn. På den anden side kan et barn også være ”undertræt”, som betyder, at et barn vil være træt nok til at falde i søvn, men ikke træt nok til at blive i søvnen.

Vågentid: Et barns vågentid og vågenbehov i løbet af dagen skal gerne være alderssvarende. I takt med at barnet bliver ældre, vil vågenperioderne ændres. Brug derfor gerne vågentiden som en rettesnor, men husk på at hvert barn er unik, og vil have forskellige behov, som ikke altid kan gøres op i tid.

Måltid: De fleste børn vil have behov for at få et måltid mad (f.eks. amning/flaske) før sengetid. Hvis et barn falder i søvn undervejs i måltidet, der gives før sengetid, kan det være en af grundene til, at man vil opleve en falsk start ved sengetid, da barnet i nogle tilfælde vil nå at spise et tilstrækkeligt måltid og dermed være sulten igen kort tid efter.

Børn reagerer meget forskelligt på at komme ud af deres faste rammer. For nogle kan det tage flere dage/uger at omstille sig til en ny rytme, og netop derfor kan det være vigtigt at overveje, om det er værd at ændre barnets søvnrytme, mens I er på ferie. De fleste kan vist hurtigt blive enige om, at overtrætte børn i søvnunderskud ikke er det, som man drømmer om, mens man er afsted. Derfor kan det være en hjælp at være på forkant med dit barns søvn til ferien.

• Forsøg at efterligne hjemmets søvnomgivelser: Medbring f.eks. gerne dit barns yndlingsbamse, sengetøj, bogen med den gode godnathistorie osv. En babyalarm kan også være praktisk at have med.

• Hold værelset mørkt og køligt: Skaf gerne (mobile) mørklægningsgardiner, da værelset, hvor dit barn sover, gerne skal være helt mørkt. At holde rummet mørkt i løbet af dagen kan også have en stor betydning for rumtemperaturen, som gerne skal være omkring 18-20°C

• Anvend evt. hvid støj: Hvid støj minimerer baggrundsstøj, hvilket også kan være medvirkende til, at dit barn nemmere falder i søvn.

• Deling af værelse: Hvis du sover på samme værelse som dit barn, vil det være optimalt at ”afskærme” dit barns seng – specielt hvis dit barn ikke er helt lille mere. På denne måde forhindrer du at dit barn kan se dig, hvilket for nogle kan være forstyrrende, mens det prøver at falde i søvn. F.eks. er en ”SlumberPod” ideel.

• Hold så vidt muligt fast i rytmen: Overhold en stabil dagsrytme (f.eks. spisetider, lure(e), sengetider osv.)

• Følg gerne den samme putterutine, som I har hjemme. Det vil forberede et barn fysisk og mentalt på, at det er tid til at sove. Selvom I er et nyt sted, vil den genkendelige rutine hjælpe barnet med at forstå, hvad det er, der skal ske.

Har dit barn natteskræk eller mareridt? Og hvad er forskellen egentlig?

Nogle børn kan i perioder påvirkes af mareridt eller natteskræk. Disse begreber kan ofte blive en fællesfortegnelse på trods af, at der er forskel imellem dem. Natteskræk, også kaldet night terror, er en delvis – men brat opvågning, der sker under den dybeste søvn (NREM) i modsætning til mareridt, som typisk forekommer under ”drømmesøvnen” (REM). Det betyder, at natteskræk som regel vil ses før midnat, hvorimod mareridt oftest vil opleves i timerne efter midnat.

De typisk tegn på natteskræk er, når et barn:

Vågner pludselig og skriger højlydt
Sidder op i sengen
Har (delvis) åbne øjne
Har et fjernt og stirrende blik
Sveder og har hurtigt bankende hjerte
Er svær at komme i kontakt med
Er svær at trøste og kan virke afvisende
Virker konfus og taler usammenhængende

De typiske tegn på mareridt er, når et barn:

Har lukkede øjne
Nemt kan vækkes undervejs
Er (mere) bevægelig i søvnen
Vågner klynkende og/eller grædende
Kan huske hvad der sket i ”drømmen” efterfølgende
Virker bange eller ked af det 
Gerne vil trøstes

 De fleste episoder for natteskræk varer mellem 10-20 minutter, og som regel vil barnet sove videre efterfølgende. Barnet vil derfor sjældent være rigtig vågent undervejs. Det er stadig sparsomt med viden for, hvordan det bedst muligt håndteres – og der kan være forskel på, hvad der virker for det enkelte barn. Det er dog karakteristisk, at et barn vil være utrøstelig, da det ikke er ordentlig vågent til at modtage trøst. Det betyder også, at barnet ikke vil erindre hændelsen i modsætning til mareridt, hvor et barn (der er verbalt) i de fleste tilfælde vil være i stand til at huske og forklare brudstykker fra drømmen den efterfølgende dag. Ligeledes vil trøst og støtte have en god effekt hos et barn, der oplever at have mareridt, hvorimod det ved natteskræk vil have lille – eller endda modsatte effekt. Der kan være forskel på, hvad der virker for det enkelte barn. Derfor handler det om at prøve sig lidt frem, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper.

Referencer

West, K., Kenen, J. (2020). The Sleep Lady’s Good Night, Sleep Tight. Revised Edition. Hachette Books, New York. Hachette Book Group, Inc. ISBN 9780738286136.

Sean D Boyden, Martha Pott, Philip T Starks, An evolutionary perspective on night terrors, Evolution, Medicine, and Public Health, Volume 2018, Issue 1, 2018, Pages 100–105,

Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL. Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev. 2020;16(3):176-182.

Moreno M.A. Sleep terrors and sleepwalking: Common parasomnias of childhood. JAMA Pediatr. 2015;169(7):704.

Van Horn NL, Street M. Night Terrors. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls. 2024

Sleep terrors in early childhood and associated emotional–behavioral problems

Laganière C., Gaudreau H., Pokhvisneva I., Kenny S., Bouvette-Turcot A., Meaney M, Pennestri M.H

Østergaard J. Neuropædiatri. I Praktisk Pædiatri, 2. udg., Schøitz PO, Skovby F (eds). : Munksgaard Danmark; 2005

Simard V, Nielsen TA, Tremblay RE, Boivin M, Montplaisir JY. Longitudinal study of bad dreams in preschool-aged children: prevalence, demographic correlates, risk and protective factors. Sleep. 2008 Jan;31(1):62-70.

Schredl M, Fricke-Oerkermann L, Mitschke A, Wiater A, Lehmkuhl G. Longitudinal study of nightmares in children: stability and effect of emotional symptoms. Child Psychiatry Hum Dev. 2009 Sep;40(3):439-49.

Elissar El Sabbagh, Aviva N. Johns, Christy E. Mather, Lisa D. Cromer,

A systematic review of Nightmare prevalence in children,

Sleep Medicine Reviews, Volume 71, 2023.

 A. Gauchat, J.R. Séguin, A. Zadra, Prevalence and correlates of disturbed dreaming in children, Pathologie Biologie, Volume 62, Issue 5, 2014. Pages 311-318.

Har du problemer med at få dit barn til at falde til ro og i søvn? Så er der måske hjælp at hente fra noget, der kaldes ”hvid støj” (white noise). Hvid støj er en konstant og monoton lyd, der har en ensartet lydfrekvens (f.eks. hjerteslag), og som kan have en beroligende effekt – specielt for børn, der er plaget af mavekneb. Din baby har brugt mange måneder inde i livmoderen, hvor der har været en konstant ”summen” fra kroppens vuggende bevægelser og aktiviteter, og din baby skal derfor vænne sig til at sove uden for livmoderen. Ideen med hvid støj er derfor at skabe nogle af de samme og genkendelige lyde, der kan virke søvndyssende. Det er også blevet påvist i nogle få mindre studier . Hvid støj er ligeledes med til at minimere baggrundsstøj, der også kan være medvirkende til at din baby nemmere falder i søvn.

Der findes mange forskellige apps og støj maskiner. Har du en Iphone, er der en indbygget hvid støj funktion, som du har ved hånden, hvis der skulle blive brug for det. Find den under:

• Indstillinger

• Tilgængelighed

• Lyd/visuel

• Baggrundslyde

Hvis man vælger at anvende hvid støj, er det dog vigtigt, at man er opmærksom på, at der er en god afstand til barnets øre, for at undgå at lyden er for tæt på. Hvis du oplever at dit barn ikke finder ro ved det, så husk på at der findes andre løsninger, hvorpå det også er muligt at berolige dit barn.

Referencer

Sezici E, Yigit D. Comparison between swinging and playing of white noise among colicky babies: A paired randomised controlled trial. J Clin Nurs. 2018 Feb 1;27(3–4):593–600.

Spencer JA, Moran DJ, Lee A, Talbert D. White noise and sleep induction. Arch Dis Child. 1990 Jan;65(1):135-7.

Skal du og dit barn ud at rejse? Og går rejsen til en anden tidszone? Så læs med her for at vide mere om tidszoner, jetlag og hvad du bedst kan gøre i forhold til dit barns søvn før og under rejsen.

Når man rejser imellem tidszoner, vil det oftest påvirke det indre ur. Det indre ur kaldes også for den cirkadiske rytme, som er en døgnrytme kroppen følger. Du kan derfor opleve, at dit barns indre ur bliver påvirket og forstyrret, hvilket resulterer i jetlag. Jetlag vil derfor også naturligt betyde, at søvnmønsteret påvirkes, da det indre ur forsætter med at fungere i dag/nat rytme, som man normalt har. Jo flere tidszoner der passeres – jo større kan påvirkningen være. Som udgangspunkt vil det tage én dag pr. time for at tilpasse det indre ur til den nye tidszone. Min erfaring er dog, at det som regel kan gøres hurtigere. Derfor er det vigtigt at være forberedt på, hvad du kan gøre før afrejse eller mens I er afsted. Der findes flere tilgange, og der er ikke nødvendigvis én tilgang, der er bedre end den anden. I stedet handler det om at finde ud af, hvad der kan virke for jeres familie før/mens I er afsted. Herunder kan du læse mere om, hvad du kan gøre, når du rejser med dit barn til en anden tidszone:

Før afrejse: Afhængig af hvilken tidszone/tidsforskel kan du inden afrejse begynde at justere dit barns spise- og søvnmønster, indtil I er tæt på den nye tidszone. Hvis I rejser mod vest, kan du gradvist rykke måltiderne og sengetidspunktet tidligere hver dag. Hvis I derimod rejser mod øst, kan du gradvist rykke måltiderne og sengetidspunktet senere hver dag.   

1-3 dage: På rejsedagen anbefales det, at I anvender den ”almindelige” rytme, som I plejer at strukturere dagen efter. De efterfølgende dage, skal I forsøge at holde jer så tæt på den lokale tid som muligt. De første dage vil I muligvis opleve, at det ikke rammer rytmen, som I kender hjemmefra – men de fleste vil efter nogle få dage opleve en hurtig tilpasning til den nye tid.

Go with the flow: Hvis du ikke ønsker at strukturere/bekymre dig om, hvilken rytme dit barn får, mens I er afsted, kan du vælge at lade dit barn sove, når det giver tegn på, at det er træt.

Selvom december byder på hyggelige stunder med julebag, nissedrillerier og kalendergaver – kan det også være en tid, hvor et barns søvn påvirkes uden at vi har bedt drillenissen om at kigge forbi. Herunder er der nogle søvntips til, hvordan du kan forberede dit barns søvn i den søde (og til tider travle) juletid.

1. Sørg gerne for at dit barn får en god morgenlur

En god morgenlur (eller middagslur) kan hjælpe dit barn resten af dagen. I tilfælde af, at dit barn kun har taget en kort lur, kan det være godt at planlægge en ”rolig stund” midt på dagen. Hvis du står og skal ud ad døren på det tidspunkt dit barn normalt sover til lur, kan du forsøge at tilrettelægge luren, så dit barn kan sove undervejs.

2. Hold så vidt muligt fast i rytmen   

I juledagene kan det være svært at fastholde den mest optimale rytme, men ved at forsøge at overholde dit barns rytme (med rimelighed) kan det gøre en forskel, så I sammen kan nyde den søde juletid.

3. Forsøg at efterligne hjemmets søvnomgivelser

Hvis I skal overnatte et andet sted, kan du med fordel medbringe dit barns yndlingsbamse, sengetøj, dyne/tæppe, vågelampe/natlampe, bogen med den gode godnathistorie osv. for at efterligne dets vante søvnomgivelser. En babyalarm kan også være praktisk at have med.

4. Følg gerne den (nogenlunde) samme putterutine, som I har hjemme

Det vil forberede et barn fysisk og mentalt på, at det er tid til at sove. Selvom I er et nyt sted, vil den genkendelige rutine hjælpe barnet med at forstå, hvad det er, der skal ske.

5. Vær forberedt på at det kan tage længere tid at putte dit barn

Hvis I skal overnatte et andet sted, kan du opleve, at det evt. tager længere tid at få dit barn til at falde til ro og i søvn. Hvis du oplever, at dit barn har brug for mere hjælp ved sengetid end normalt, er det helt okay – det kan lige præcis være det, som du gør ”ekstra”, der kan hjælpe dit barn til at falde i søvn, når I ude af vante omgivelser.

Søvn i løbet af dagen er afgørende for barnets trivsel og udvikling. En lur skaber en naturlig afbrydelse af dagens aktiviteter, så kroppen kan få ro og restituere. Hvis et barn ikke får nok søvn i løbet af dagen påvirker det barnets overskud til at opleve, udforske og lære. Når et barn er veludhvilet og får tilstrækkelig søvn, skabes der en mental parathed, som giver plads til nye indtryk, så det kan udvikle sig både motorisk og kognitivt. Afhængigt af barnets alder og udvikling, vil der være forskel på antallet og længden af et barns lur(e).

• 0-2 måneder: Efter behov

• 3-4 måneder: 4 lure

• 5-9 måneder: 3 lure

• 10-12 måneder: 2 lure

• 13-18 måneder: 1-2 lure

• 2 år+: 1 lur

En nyfødt har brug for mange små lure i løbet af dagen, hvorimod en baby mellem 5-9 måneder vil have brug for tre lure. De første to lure på dagen er de vigtigste (formiddagslur og middagslur), hvorimod den tredje lur blot skal ses som en ”overgang” til sengetid. De fleste børn er klar til at droppe formiddagsluren, når de er mellem 15 og 18 måneder. Det er vigtigt at opretholde de to lure så længe som muligt. Der kommer dog en overgang, hvor én lur er for lidt, og to lure er for mange. Denne fase kan tage tid og er nogle gange meget frustrerende. Som forældre kan man ende med blive utålmodig og sløjfe formiddagsluren for hurtigt, selvom dit barn højst sandsynlig stadig vil have brug for søvnen. Derfor er det vigtigt at være tålmodig og følge barnets tempo.

Så hvornår skal dit barn stoppe med at sove om dagen? En generel tommelfingerregel er at ”beskytte” luren så længe som muligt, da den har mange fordele. Flere studier har vist, at en lur forbedrer den følelsesmæssige hukommelse og eksekutive funktioner (højere abstrakte tænkeevner, forbedrer opmærksomheden, konceptdannelse og problemløsningsevner) (1-3).

For de fleste børn forsvinder behovet for en middagslur faktisk ikke før 4-års alderen, så prøv at bevare luren så længe det er muligt, da der netop er så mange fordele ved den.

Referencer

Weissbluth, M. (2021). Healthy sleep-habits, happy child: a step-by-step program for a good night's sleep. 2021 Ballantine Books Trade Paperback edition, Fifth edition. New York, Ballantine Books

Liu J, Feng R, Ji X, Cui N, Raine A, Mednick SC. Midday napping in children: associations between nap frequency and duration across cognitive, positive psychological well-being, behavioral, and metabolic health outcomes. Sleep. 2019 Sep 6;42(9):zsz126. doi: 10.1093/sleep/zsz126. PMID: 31135911; PMCID: PMC6735910.

Spencer RMC. Chapter Seven - The role of naps in memory and executive functioning in early childhood. In: Berger SE, Harbourne RT, Scher ABT-A in CD and B, editors. Interdisciplinary Perspectives on the Relation between Sleep and Learning in Early Development. JAI; 2021. p. 139–58

Har dit barn mareridt? Og hvad kan du gøre, hvis dit barn oplever det?

Nogle børn kan i perioder påvirkes af mareridt eller natteskræk. Et mareridt kan karakteriseres som en skræmmende drøm, som vækker og gør et barn bange. Mareridt ses oftest hos børn i alderen fra 3-12 år, og er især almindeligt forekommende hos 3-6-årige. Det er netop her frygten udvikles samtidig med, at et barns fantasi er meget aktiv. Nogle studier viser, at op mod 50% af børn i denne aldersgruppe oplever at have mareridt.

De typiske tegn på mareridt er, når et barn:

• Har lukkede øjne

• Er mere bevægelig i søvnen

• Nemt kan vækkes undervejs

• Vågner klynkende og/eller grædende

• Kan huske hvad der sket i ”drømmen” efterfølgende

• Virker bange eller ked af det

• Gerne vil trøstes

Både drømme og mareridt finder sted i det man kalder for ”REM-søvnen”, som findes i det 4. søvnstadie. Det er et rigtig vigtigt søvnstadie, som hjælper et barn med at lagre fysisk og kognitiv læring og hukommelse samtidig med, at dets følelser, oplevelser og udvikling bearbejdes. Hjernen ”rengøres” altså under dette stadie, så den er klar til at modtage nye input. I de fleste tilfælde vil et barn (der er verbalt) også være i stand til at huske og forklare brudstykker fra drømmen den efterfølgende dag.

Hvis dit barn har mareridt, vil det ofte søge trøst og hjælp hos dig for at kunne falde tilbage i søvn. Der kan være forskel på, hvad der virker for det enkelte barn. Derfor handler det om at prøve sig lidt frem, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper lige netop dit barn.

Hvad kan du eksempelvis gøre?

• Tale roligt og langsomt

• Nynne eller synge en stille sang

• Vugge, amme eller holde tæt om barnet

• Berolige dit barn ved at lægge det ned i dets sovestilling

Hos de større børn kan det være nødvendigt at gøre noget andet. Du kan f.eks. tilbyde en tår vand, så det kommer tilbage til ”virkeligheden”. Derudover kan det muligvis hjælpe at have en natlampe/vågelampe med en svag belysning og have døren til at stå på klem, så barnet ved, at det ikke er alene.

Referencer

Simard V, Nielsen TA, Tremblay RE, Boivin M, Montplaisir JY. Longitudinal study of bad dreams in preschool-aged children: prevalence, demographic correlates, risk and protective factors. Sleep. 2008 Jan;31(1):62-70.

Schredl M, Fricke-Oerkermann L, Mitschke A, Wiater A, Lehmkuhl G. Longitudinal study of nightmares in children: stability and effect of emotional symptoms. Child Psychiatry Hum Dev. 2009 Sep;40(3):439-49.

Elissar El Sabbagh, Aviva N. Johns, Christy E. Mather, Lisa D. Cromer, A systematic review of Nightmare prevalence in children, Sleep Medicine Reviews, Volume 71, 2023.

A. Gauchat, J.R. Séguin, A. Zadra, Prevalence and correlates of disturbed dreaming in children, Pathologie Biologie, Volume 62, Issue 5, 2014. Pages 311-318.

Hvorfor er det vigtigt at dit barn sover i et mørkt værelse?

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at sove i et mørkt rum. En af de vigtigste er, at mørke er med til at øge produktionen af melatonin, som er et naturligt forekommende hormon, der får os til at føle os søvnige. Det kaldes derfor også for ”søvnhormonet”, og dannes i koglekirtlen i hjernen. Det er ikke selve melatoninen, der gør os trætte, men den sender et signal til hjernen om, at vi skal gøre os ”klar” til at sove. Det vil sige, at mørket altså hjælper hjernen med at fortælle, at det er sovetid.

Derudover hjælper mørket også med at ”nulstille” og understøtte vores indre ur – også kaldet døgnrytmen. I den første tid efter fødslen produceres melatonin i mindre mængder, men når dit barn er ca. 3-4 måneder vil niveauet stige yderligere, hvilket vil understøtte en døgnrytme, som medfører, at forvirringen af dag/nat minimeres. Derudover vil der omkring dette tidspunkt også være en ændring i dit barns søvncyklus, hvor der udvikles nye stadier af søvn, som kan påvirke måden din baby sover på. Netop derfor er det vigtigt at få etaberet nogle gode søvnomgivelser, som hjælper dit barn på vej mod bedre søvn.

Melatoninen er en af søvnens gode venner, og skal derfor tages kærligt i hånden, hvilket du kan gøre ved at sørge for, at dit barn sover i nogle mørke omgivelser.

Referencer

Claustrat, B., Brun, J., & Chazot, G. (2005). The basic physiology and pathophysiology of melatonin. Sleep medicine reviews, 9(1), 11–24.

Zawilska, J. B., Skene, D. J., & Arendt, J. (2009). Physiology and pharmacology of melatonin in relation to biological rhythms. Pharmacological reports : PR, 61(3), 383–410.

Kennaway, D. J., Stamp, G. E., & Goble, F. C. (1992). Development of melatonin production in infants and the impact of prematurity. The Journal of clinical endocrinology and metabolism, 75(2), 367–369.

Weissbluth, M. (2021). Healthy sleep-habits, happy child: a step-by-step program for a good night's sleep. 2021 Ballantine Books Trade Paperback edition, Fifth edition. New York, Ballantine Books

Oplever du, at dit barn virker urolig? Og er søvnen påvirket? Hvis ja, så kan det muligvis være forbundet med motorisk uro. Motorisk uro er efterhånden et velkendt fænomen og er en samlet betegnelse for, at et barn søger stimulering af dets sanser.

Mange børn oplever motorisk uro i en større eller mindre grad, hvilket kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan især opleves, når et barn er ved at lære nye motoriske færdigheder. Generelt vil det være meget individuelt, hvordan det ses, opleves og mærkes for det enkelte barn. For eksempel kan et barn primært være sansesøgende gennem berøring, hvorimod et andet barn kan være sansesøgende gennem bevægelse. De fleste vil formentlig forbinde motorisk uro med, at barnet hyppigt og ukontrolleret bevæger arme og ben, har svært ved at ligge stille og dermed virker urolig. Motorisk uro er dog ikke altid ensbetydende med, at et barn er uroligt i dets bevægelser, men det kan f.eks. også komme til udtryk hvis det har et stort behov for at blive svøbt eller vugget i søvn. Børn oplever deres omgivelser gennem indtryk fra deres sanser og bevægelser. Et barn udvikler sig enorm hurtigt i de første år, hvor sanseintegrationen også spiller en stor rolle for hvordan et barn oplever, forstår og mærker verdenen. Mange børn oplever motorisk uro på et eller andet tidspunkt, men for de fleste vil det aftage naturligt i takt med barnets udvikling. Hvis et barn er særlig uroligt eller sansesøgende, kan det resultere i, at barnet vil have sværere ved at bearbejde de sensoriske input, som hjernen/kroppen modtager, hvilket kan have en direkte indvirkning på barnets evne til at falde til ro ved sengetid og/eller blive i søvnen. Det er vigtigt at understrege, at motorisk uro er almindeligt forekommende, og at du som forælder kan være med til at gøre en forskel ved at have fokus på det gennem leg og aktiviteter, der involverer kroppens sanser. Kroppen har flere sanser, som kan deles op i følgende:

1. Exteroceptorer: Sensoriske input med informationer om udefrakommende informationer, hvilket indebærer følgende sanser: 

• Den visuelle sans (synssansen)

• Den auditive sans (høresansen)

• Den olfaktoriske sans (lugtesansen)

• Den gustatoriske sans (smagssansen)

• Den taktile sans (berørings – og følesansen)

2. Proprioceptorer: Sensoriske input med information om at fornemme kroppens position, placering og bevægelse, hvilket indebærer følgende sanser: 

• Den vestibulære sans (balancesansen – også kaldet labyrintsansen)

• Den proprioceptive sans (muskel-led sansen)

3. Interoceptorer: Sensoriske input med information fra kroppens ”indre” (organer) 

• Den interoceptive sans (indre viscerale sans – kropsfornemmelse og kropsbevidsthed)

Kroppens sanser er fundamentale. Når kroppen modtager sensoriske input, bearbejdes denne information, hvilket også kaldes for ”sanseintegration”. Sanseintegration defineres som hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde forudgående sanseindtryk samtidig med, at den kan regulere information ved enten at hæmme eller fremme det givne input, så kroppen lærer at reagere hensigtsmæssigt. Sansebearbejdningen for det enkelte barn er individuel. Nogle sanser får barnet trænet og ”øvet” uden at du som forælder nødvendigvis er opmærksom på det. Det kan f.eks. være, hvis det hopper, gynger, maler, synger osv.

Hvordan hænger motorisk uro, sansebearbejdning og søvn sammen?

 Søvnen kan påvirkes af flere faktorer. Ifølge forskningen kan motorisk uro have en indvirkning på søvnen, hvilket gør, at disse to ting ofte bliver ”kædet” sammen. Det vil dog ikke altid være den eneste årsag til at søvnen er påvirket, og derfor er det også vigtigt at have fokus på flere årsager, som kan være medvirkende til et barns søvnudfordringer. Hvis du har en formodning om, at dit barns sansestimulering kan optimeres og være den primære årsag til den motoriske uro, kan du med fordel lave sanseintegrerende øvelser. Ifølge forskningen vides det, at sanseintegrerende øvelser kan have en positiv effekt på nervesystemet og dermed være med til at ”dæmpe” den motoriske uro hos barnet, hvilket på sigt kan resultere i bedre søvn. For nogle kan det være ”løsningen” på et barns søvnudfordringer, hvorimod det for andre kan være en brik i et mere komplekst pulsespil. Hvis det er tilfældet, kræver det en helhedsorienteret indsats, hvor der tages højde for flere elementer, der tilsammen skaber ”rammen” for et barns søvnmønster.

Referencer

Effectiveness of sensory integration therapy in children, focusing on Korean children: A systematic review and meta-analysis

Rajaei S, Kalantari M, Pashazadeh Azari Z, Tabatabaee SM, Dunn W. Sensory Processing Patterns and Sleep Quality in Primary School Children. J Child Neurol. 2020;14(3):57-68.

Kılıç BK, Kayıhan H, Çifci A. Sensory processing in typically developing toddlers with and without sleep problems. Infant Behav Dev. 2024 Sep;76:101981. doi: 10.1016/j.infbeh.2024.101981. Epub 2024 Aug 21. PMID: 39173267.

Bathory E, Tomopoulos S. Sleep Regulation, Physiology and Development, Sleep Duration and Patterns, and Sleep Hygiene in Infants, Toddlers, and Preschool-Age Children. Curr Probl Pediatr Adolesc Health Care. 2017 Feb;47(2):29-42. doi: 10.1016/j.cppeds.2016.12.001. Epub 2017 Jan 20. PMID: 28117135.

C. Nissen, Sansemotorik og samspil. 2016. Dansk Psykologisk Forlag. ISBN: 9788771581584

C. Nissen, Sansemotoriske legeaktiviteter. 2022. Akademisk Forlag. ISBN: 9788750062325

Ayres, A. J. Sanseintegration hos børn. 2007, 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN: 9788741250441

Agerholm, H. Bogen om det præmature barn (sanser og stimulering af det præmature barn). 2020. Saxo Publish. ISBN: 9788740428957

Hvad er natteskræk?

Natteskræk, også kaldet night terror, er en delvis – men brat opvågning, der sker under den dybeste søvn (NREM) i modsætning til mareridt, som typisk forekommer under ”drømmesøvnen” (REM). Det betyder, at natteskræk som regel vil ses før midnat, hvorimod mareridt oftest vil opleves i timerne efter midnat.

Hvad er kendetegnene?

De typisk tegn på natteskræk er, når et barn:

• Vågner pludseligt og skriger højlydt

• Sidder op i sengen

• Har (delvis) åbne øjne

• Har et fjernt og stirrende blik

• Sveder og har hurtigt bankende hjerte

• Er svær at komme i kontakt med

• Er svær at trøste og kan virke afvisende

• Virker konfus og taler usammenhængende

Nattestræk er et udbredt fænomen, som oftest ses hos børn i alderen fra 3-7 år. I nogle tilfælde kan det dog allerede ses helt ned til etårsalderen. De fleste børn vokser fra det.

Ifølge forskningen har det ikke være muligt at fastslå den præcise årsag, men det formodes at opstå på baggrund af et umodent nervesystem. Når et barn sover, bevæger det sig igennem forskellige stadier af søvn, og undervejs kan der opstå en ”forstyrrelse”, som påvirker søvnen. Teorien er, at hjernen ikke er færdig med at lære, hvilke systemer der skal ”tændes” og ”slukkes”, hvilket kan resultere i nogle ufarlige søvnforstyrrelser. Det betyder, at hjernen kan aktivere nogle bestemte regioner i hjernen, der giver en fysiologisk angst, hvilket et barn dermed kan reagere på – uden at være bevidst om det. Det har derfor intet at gøre med, at dit barn selv oplever at have natteskræk på trods af ordet.

I visse tilfælde kan natteskræk også opstå, hvis barnet gennemgår en stor udvikling eller hvis der sker forandringer i hverdagen (f.eks. start i institution/skole, flytning eller ved sygdom).

Det er stadig sparsomt med viden for, hvordan det bedst muligt håndteres – og der kan være forskel på, hvad der virker for det enkelte barn. Det er dog meget karakteristisk, at et barn vil være utrøstelig, da det ikke er ved bevidsthed til at modtage trøst. Derfor handler det om at prøve sig lidt frem, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper.

Som forældre er det skræmmende at observere sit barn have natteskræk. Det er dog vigtigt at pointere, at børn med natteskræk ikke vil kunne huske noget bagefter. Derfor er det væsentligt at forholde sig roligt, hvis/når det sker.

Andre kendetegn på natteskræk kan:

• Natteskræk sker som regel først på aftenen (før midnat)

• Natteskræk sker under NREM søvnen (den dybe søvn)

• Et barn der oplever natteskræk kan være svær at trøste, og det kan endda virke til at gøre det værre

• Natteskræk kan være genetisk betinget (f.eks. også ved søvngængeri)

• Natteskræk tager 5-20 minutter i gennemsnit før barnet falder tilbage i søvn

• Natteskræk ses oftere hos drenge end hos piger

Hvad kan du gøre, hvis du oplever at dit barn har natteskræk?

• Forhold dig i ro og undgå at tal for meget, da det vil kunne påvirke barnets drøm

• Prøv at berolige dit barn ved at lægge det ned og få det videre i søvnen

• Som udgangspunkt skal du forsøge at lade være med at vække barnet, men i stedet forsøge at hjælpe det videre i søvnen

Referencer

West, K., Kenen, J. (2020). The Sleep Lady’s Good Night, Sleep Tight. Revised Edition. Hachette Books, New York. Hachette Book Group, Inc. ISBN 9780738286136.

Sean D Boyden, Martha Pott, Philip T Starks, An evolutionary perspective on night terrors, Evolution, Medicine, and Public Health, Volume 2018, Issue 1, 2018, Pages 100–105,

Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL. Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev. 2020;16(3):176-182.

Moreno M.A. Sleep terrors and sleepwalking: Common parasomnias of childhood. JAMA Pediatr. 2015;169(7):704.

Van Horn NL, Street M. Night Terrors. StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls. 2024

Sleep terrors in early childhood and associated emotional–behavioral problems

Laganière C., Gaudreau H., Pokhvisneva I., Kenny S., Bouvette-Turcot A., Meaney M, Pennestri M.H

Østergaard J. Neuropædiatri. I Praktisk Pædiatri, 2. udg., Schøitz PO, Skovby F (eds). : Munksgaard Danmark; 2005

Hvor meget skal din nyfødte sove?

Det er et spørgsmål som rigtig mange nybagte forældre taler om. En hverdag med en nyfødt er ikke alene utrolig givende og speciel, men det kan til tider også være udfordrende og virke overvældende. En af de ting, som kan have en stor indflydelse på hverdagen, er søvnen – for hvad kan man egentlig forvente i den første tid?  

Jeg har derfor samlet nogle råd og beskrevet dem nærmere i opslaget, som forhåbentlig kan hjælpe dig på vej i den første tid.

Søvnbehov: Der er forskel på børns søvnbehov, hvilket dækker over det totale antal timer, som dit barn skal sove i løbet af et døgn. Nogle nyfødte vil have brug for at sove ca. 18-19 timer i døgnet, hvorimod en anden vil have brug for at sove 15-16 timer i døgnet. Det er altså helt normalt, at der er variationer af, hvor meget et barn skal sove i løbet af et døgn.

Vågentid: I de første måneder kan det være en god hjælp at anvende vågentid, der kan ses som nogle ”vinduer”, der findes imellem søvnen. Vågentid defineres som den tid dit barn er vågen mellem den ene lur og den næste, og inkluderer alt det, der sker imens dit barn er vågen (få mad, skifte ble, lege osv.). En nyfødt baby kan kun være vågen i korte perioder ad gangen, før det har brug for mere søvn. En vågenperiode kan i den første tid variere mellem ca. 30-60 minutter.

Sovested: En nyfødt kan i den første tid sove overalt. Et godt og sikkert sted at sove kan være i en lift, vugge, tremmeseng, bedside eller i din favn. 

Dag og nat forvirring: I den første tid efter fødslen produceres melatonin i mindre mængder, men når dit barn er ca. 3-4 måneder vil niveauet stige yderligere, hvilket vil understøtte en døgnrytme, som medfører, at forvirringen af dag/nat minimeres. Det er derfor helt normalt, hvis dit barn vender op og ned på nat og dag.  

Husk på, at der ikke findes nogle dårlige vaner i denne særlige tid.

Referencer

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år.

Wielek T, Del Giudice R, Lang A, Wislowska M, Ott P, Schabus M (2019) On the development of sleep states in the first weeks of life. PLoS ONE 14(10):

Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi C, Bruni O, DonCarlos L, Hazen N, Herman J, Adams Hillard PJ, Katz ES, Kheirandish-Gozal L, Neubauer DN, O'Donnell AE, Ohayon M, Peever J, Rawding R, Sachdeva RC, Setters B, Vitiello MV, Ware JC. National Sleep Foundation's updated sleep duration recommendations: final report. Sleep Health. 2015 Dec;1(4):233-243.

Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi C, Bruni O, DonCarlos L, Hazen N, Herman J, Katz ES, Kheirandish-Gozal L, Neubauer DN, O'Donnell AE, Ohayon M, Peever J, Rawding R, Sachdeva RC, Setters B, Vitiello MV, Ware JC, Adams Hillard PJ. National Sleep Foundation's sleep time duration recommendations: methodology and results summary. Sleep Health. 2015 Mar;1(1):40-43.

Dias CC, Figueiredo B, Rocha M, Field T. Reference values and changes in infant sleep-wake behaviour during the first 12 months of life: a systematic review. J Sleep Res. 2018 Oct;27(5):e12654.

For de fleste er nytåret en aften med fest, farver og fyrværkeri, men det er også en aften, hvor man som småbørnsforældre ikke altid ved, hvad aftenen kan bringe. Nogle børn vil kunne sove trygt og upåvirket, hvorimod andre kan blive have brug for ekstra tryghed og hjælp til søvnen. Jeg har derfor samlet nogle råd og beskrevet dem nærmere i opslaget, som du kan bruge til inspiration, så det netop passer ind i jeres nytårsaften  
1. Hvis I skal overnatte et andet sted, kan du overveje at medbringe nogle af dit barns ting hjemmefra, da det kan skabe en ekstra tryghed. Det kan f.eks. være bamser, bøger, dyne/pude, natlampe, sengerand/babynest, hvid støj (f.eks. højtaler) osv. 

2. Uanset om I er ude hos andre eller hjemme, kan det være, at dit barn har sværere ved at falde til ro og sove. Hvis dagen og aftenen har været præget af mange indtryk, som f.eks. samvær med andre mennesker samt lyden af fyrværkeri, kan det også medvirke til, at barnet har sværere ved at finde ro. Det kan derfor være en god ide at forberede sig på, at det vil muligvis vil tage længere tid end normalt at putte dit barn. Ved at sænke forventningerne kan det blive lettere at håndtere situationen.

3. Følg gerne den (nogenlunde) samme putterutine som vanligt. Selvom I er et nyt sted, vil det hjælpe dit barn med at forstå, hvad det er, der skal ske. Hvis du oplever, at dit barn har brug for mere hjælp ved sengetid end normalt, er det mere end okay – det kan lige præcis være det, som du gør ”ekstra”, der kan hjælpe dit barn med at falde i søvn. Det er ikke denne ene aften, der skaber vanerne – så mærk efter og gør lige præcis, hvad du mærker dit barn har brug for.

Hvorfor er det vigtigt at have et putteritual?

Der findes mange fordele ved at have et putteritual. At have et putteritual kan være med til at skabe en god afslutning på dagen. Ligeledes forbereder det et barn fysisk og mentalt på, at det er ved at være tid til at sove. Et putteritual fortæller altså et barn via handlinger og/eller elementer, hvad der skal ske, hvilket kan give et barn en følelse af tryghed. Det kan altså udtrykkes helt uden ord, at det er ved at være sengetid for barnet. Børn kan lide gentagelser, rytmer og rutiner, og ved at de har kendskab til at vide, hvad der skal ske, kan det virke beroligende for dem. Samtidig kan det være med til at give en forælder mere ro i maven, når et barn skal puttes, da man ved hvad man skal gøre.

Derudover viser forskning, at et putteritual har flere gavnlige effekter for et barns søvn. Flere og større studier viser, at ved at følge en rutine før sengetid resulterer i en tidligere sengetid, kortere søvnlatens, færre opvågninger om natten samt længere varighed af den totale mængde søvn. Ligeledes er det også påvist, at det er vigtigt at starte tidligt med at få etableret en rutine for børn og derved skabe nogle trygge sovevaner.

Ideer til et putteritual

• Synge en godnatsang

• Læse en godnathistorie

• Sige ”godnat” til hele familien/bamserne

• Dæmpe lys/tænde natlampe

• Blid massage

• Et bad

• Ren ble og nattøj på

• Børste tænder/gummer

Hvis du ønsker at få etableret et putteritual til lur og sengetid, vil det være ideelt at starte, når barnet er 2-3 måneder. Det er vigtigt, at tilpasse rutinen løbende, så den passer til barnets alder og behov. Det vigtigste er, at du finder ud af hvad der virker for dig, dit barn og jeres familie, så I bliver fortrolige med netop jeres rutine.

Referencer

Mindell JA, Williamson AA. Benefits of a bedtime routine in young children: Sleep, development, and beyond. Sleep Med Rev. 2018 Aug;40:93-108.

Allen SL, Howlett MD, Coulombe JA, Corkum PV. ABCs of SLEEPING: a review of the evidence behind pediatric sleep practice recommendations. Sleep Med Rev 2016;29:1–14.

Mindell JA, Li AM, Sadeh A, Kwon R, Goh DY. Bedtime routines for young children: a dose-dependent association with sleep outcomes. Sleep 2015;38(5):717–22.

Koulouglioti C, Cole R, Moskow M, McQuillan B, Carno M, Grape A. The longitudinal association of young children's everyday routines to sleep duration. J Pediatr Health Care 2014;28(1):80–7.

Mindell JA, Leichman ES, Lee C, Williamson AA, Walters RM. Implementation of a nightly bedtime routine: How quickly do things improve? Infant Behav Dev. 2017 Nov;49:220-227.

Den Lilla Periode – også kaldet Purple Crying Period, er en fase, som mange nyfødte går igennem. Perioden er karakteriseret ved, at en nyfødt oplever langvarig gråd og uro, og det vil have sværere ved at finde ro og blive trøstet. Ud fra flere studier vurderes det, at de fleste nyfødte gennemgår denne fase, og er tæt forbundet med et barns udvikling.

Den Lilla Periode defineres som en fase med langvarig gråd eller uro. Perioden begynder som regel efter 2 uger, spidser til undervejs og ”peaker” efter 6-8 uger, hvorefter det aftager og stopper efter ca. 3-5 måneder. Begrebet er udviklet af National Center of Shaken Baby Syndrome, og har fokus på forebyggelse til at forstå vigtigheden af ikke at ryste et barn, der måtte græde. Begrebet PURPLE blev udformet som et akronym, hvilket betyder, at hvert forbogstav står for et punkt, der er med til at beskrive perioden.

Peak of crying: Der kan være langvarig og øget gråd, der spidser til undervejs og ”peaker” efter 6-8 uger.

Unexpected: Der findes ingen klar årsag til hvorfor barnet græder.

Resists soothing: Det kan være svært at berolige barnet.

Pain-like face: Det kan ligne, at barnet har ondt, selvom det egentlig ikke har ondt nogen steder.

Long-lasting: Det kan betyde, at barnet kan græde op mod fem timer ad gangen.

Evening: Det kan ofte starte sidst på eftermiddagen/først på aftenen.

Perioden kan ofte forveksles med både spædbarnskolik og ulvetimen (“witching hour”), da begreberne minder meget om hinanden. Det kan derfor være svært at differentiere dem, men der findes nogle små variationer, der netop kan være med til at skelne imellem dem.

Referencer

Barr, RG. Colic and crying syndromes in infants. Pediatrics. 1998 Nov;102(5 Suppl E):1282-6. PMID: 9794970.

Garrison M.M, Christakis D.A. A systematic review of treatments for infant colic. Pediatrics. 2000 Jul;106(1 Pt 2):184-90. PMID: 10888690.

Barr, RG, Rivara, F. P., Barr, M., Cummings, P., Taylor, J., Lengua, L. J., & Meredith-Benitz, E. (2009). Effectiveness of Educational Materials Designed to Change Knowledge and Behaviors Regarding Crying and Shaken-Baby Syndrome in Mothers of Newborns: A Randomized, Controlled Trial. Pediatrics, 123(3), 972-980.

Barr, R. G., Barr, M., Fujiwara, T., Conway, J., Catherine, N., & Brant, R. (2009). Do educational materials change knowledge and behaviour about crying and shaken baby syndrome? A randomized controlled trial. Canadian Medical Association Journal, 180(7), 727-733.

Barr RG, Rajabali F, Aragon M, Colbourne M, Brant R. Education about crying in normal infants is associated with a reduction in pediatric emergency room visits for crying complaints. J Dev Behav Pediatr. 2015 May;36(4):252-7

Megel ME, Wilson ME, Bravo K, McMahon N, Towne A. Baby lost and found: mothers' experiences of infants who cry persistently. J Pediatr Health Care. 2011 May-Jun;25(3):144-52.

Er det for koldt eller varmt, når dit barn skal sove?

Det kan nogle gange være svært at finde ud – specielt når det er varmt. De lune sommerdage eller de kolde vinternætter betyder nemlig, at vi skal være ekstra opmærksom på, hvordan vi klæder vores børn på, når de skal sove. Hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at dit barn har den rette temperatur, når det skal sove – så læs med her.

Én af de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på er at opretholde en optimal værelsestemperatur på 18-20°C. En nyfødt baby vil formentlig have brug for, at det er en lille smule varmere i rummet, da den endnu ikke er i stand til at regulere kropstemperaturen. For at blive klogere på dette kan det være godt at kende til TOG-værdien. TOG står for ”Thermal Overall Grade”, og denne værdi indikerer hvor meget kropsvarme, der tilbageholdes i forskellige typer af tekstiler. Kort sagt, jo højere TOG værdi – jo mindre varme kan slippe ud, og omvendt, jo lavere TOG værdi – jo mere varme kan slippe ud. TOG-værdien kan altså bruges til at sikre, at din baby har en sund temperatur.

I de varme sommermåneder er det ligeledes vigtigt, at dit barn ikke bliver overophedet. Undgå derfor, at dit barn har det for varmt, mens det sover. Du kan bedst mærke om barnet er for varmt omme i nakken eller foran på brystet. Hvis du åbner vinduet for at holde rummet køligt, skal du sørge for, at det ikke ligger i træk.

Af hensyn til dit barns komfort og sikkerhed, er det væsentligt at klæde det rigtigt på til de forskellige årstider. Ved at være opmærksom på værelsestemperaturen, en passende sovepose/dyne og samtidig forstå de forskellige TOG-værdier, kan du sikre, at dit barn har optimale forudsætninger for en god nattesøvn.

• Værelsestemperatur: 16-17°C: Helårsdyne eller sovepose (TOG 2.5-3.0)

• Værelsestemperatur: 18-20°C: Helårsdyne eller sovepose (TOG 2.0-2.5)

• Værelsestemperatur: 21-23°C: Sommerdyne eller sovepose (TOG 1.0-1.5)

• Værelsestemperatur: 24-26°C: Sommerdyne eller sovepose (TOG 0.5)

• Værelsestemperatur: +27°C: Det anbefales at sove uden dyne eller sovepose.

Ovenstående oversigt er kun en retningslinje til påklædning af dit barn. Brug din sunde fornuft, og husk på at Sundhedsstyrelsen anbefalinger altid vil være gældende. Husk også på, at det kan være nødvendigt at tilpasse barnets individuelle behov og præferencer samt ønske for værelsestemperaturen.

Hvor meget tøj skal dit barn sove i udenfor?

I Danmark er det en tradition og normalt at lade børn sove udenfor i barnevogn fra de er helt små – også om vinteren. Det betyder, at mange små børn sover udenfor i nærmest al slags vejr. Den naturlige temperaturregulering for et barn er ikke færdigudviklet før det er 3-4 år. Det vil sige, at et barn ikke er i stand til at mærke efter, om det fryser eller har det for varmt. Derfor skal man som forældre være opmærksom på barnets påklædning, så det har en passende temperatur i det kølige vejr.

Så hvordan klæder du dit barn tilpas på, når det skal sove udenfor i vintermånederne?

• Sørg for at dit barn er iklædt tøj, der har en god varmeisolationsevne. Det kan være uld, bomuld eller andre tekstiler, der besidder tilsvarende egenskaber. F.eks. skaber uldens fibre en masse luftlommer, der hjælper med reguleringen af temperaturen, som sørger for at barnet hverken har det for varmt eller koldt.

• Klæd gerne dit barn på i lag (inderlag, mellemlag, og yderlag), så du hele tiden kan regulere temperaturen i forhold til vejret. Et inderlag, som holder kroppen varm og tør (f.eks. uld), et mellemlag, der er isolerende (f.eks. fleece) og et yderlag, der er vand – og vindtæt, og som holder på varmen (f.eks. voksipose). Hvis barnet sover med en dyne, er det vigtigt, at den dækker barnets krop opadtil og til siderne.

• Sørg for at dit barn har ordentlig hovedbeklædning på, da der afgives varme fra hovedet. Brug ligeledes (ekstra) vanter, strømper/futter (f.eks. af uld), så de små fingre og fødder kan holdes varme og tørre, da det stabiliserer temperaturen. Varme og tørre hænder og fødder er vigtigt for dit barn, det stabiliserer temperaturen

Da temperaturen er omskiftelig, er det vigtigt, at barnet er under særligt opsyn og hyppigt tilses, så du kan mærke efter, om det har en passende temperatur, mens det sover. Du kan f.eks. mærke efter i barnets nakke, hvor huden skal føles tilpas varm. Hvis dit barn virker til at have en dejlig lun temperatur efter en lur, er mængden af tøj formentlig tilpas. Alle børn er forskellige. Brug din sunde fornuft, og husk på at Sundhedsstyrelsens anbefalinger altid vil være gældende.

Referencer:

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år.

Sundhedsstyrelsen: Udeophold i kulden,

Helen Lyng Hansen, 2. udgave, november 2020. Helens bog om børn og søvn. Gads forlag. ISBN: 9788712064527

Søndag den 31. marts 2024 skifter vi fra vintertid til sommertid. Det betyder, at vi får en ekstra time med sollys. Dagene bliver længere, og det bliver tidligere lyst. Det er selvfølgelig skønt, at vi nu endelig går en lysere tid i møde, men denne ændring kan påvirke kroppens indre ur og især forstyrrer børns rytme og deres søvnmønster. Så hvilken betydning kan det have for dit barns søvn? For de fleste vil det indebære, at børn sover længere om morgenen og først kan puttes senere om aftenen, indtil rytmen er korrigeret. Det er ikke alle børn, som vil mærke denne forandring – men hvis du gerne vil være forberedt, kan du læse med her.

Der findes to måder at skifte fra vintertid til sommertid:

• Go with the flow: Du gør ingenting, men følger blot den almindelige dagsrytme. Det betyder, at du lader dit barn vænne sig til den nye tid på søndag. I vil derfor følge rytmen som sædvanligt. Det kan tage nogle dage før dit barn vænner sig til det, men de fleste vil relativ hurtigt tilpasse sig den ”nye” tid.

• Gradvis tilvænning: Hvis du gerne vil forberede dit barn på skiftet fra vintertid til sommertid, kan du skubbe barnets rytme gradvis. Du kan derfor starte den ”nye” tid et antal dage før uret skifter (f.eks. mellem to til fire dage). Hver dag flytter du gradvis dit barns rytme en anelse (f.eks. et kvarter over fire dage). Det vil sige, at du f.eks. skal putte dit barn både før dets normale lur og sengetid. Derudover kan det i nogle tilfælde også være nødvendigt at vække dit barn tidligere om morgenen.

Du kan også være opmærksom på følgende punkter, som hjælper med at regulere dit barns døgnrytme:

• Sørg gerne for at dit barn kommer ud i dagslyset om morgenen eller efter en lur

• Tilpas gerne måltiderne i løbet af dagen

• Dæmp gerne belysningen før om aftenen

Må mit barn godt sove udenfor, når det er meget koldt?

I Danmark er det normalt at lade børn sove udenfor i løbet af dagen – også om vinteren. Derfor skal man som forældre på grund af det kølige vejr være ekstra opmærksom på, når barnevognen stilles udenfor med et sovende barn.

Læs herunder hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler i forhold til søvn udenfor i barnevogn:

• Et barn skal ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Vær derfor opmærksom på dagstemperaturen.

• Børn under 1 år og specielt spædbørn under 6 måneder er særligt udsatte for kuldepåvirkning. Et spædbarn bevæger sig mindre, og vil derfor lettere kunne afkøles.

• Hvis et barn er født for tidligt, vurderes det at være sikkert at lade det sove ude, når det vejer over 3 kg. Indtil da vil et barn mangle fedtlag, som betyder, at det skal bruge for meget energi på at holde sig varm. En tommelfingerregel er, at et spædbarn ikke bør sove ude, før det passerer sin fødselsvægt og vægten skal være mere end 3 kg.

• Kun sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr. Hvis et barn har astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse, hjertesygdom mv., er det særligt udsat, og bør derfor ikke sove ude i koldt og/eller tåget vejr.

• Sovestedet skal være i læ for regn, blæst, vind, sne, frost og rim. Vær derfor opmærksom på, hvor barnevognen placeres.

• Barnevognen skal være isoleret i bund og sider. Det betyder, at den skal være vind - og vandtæt. Det er f.eks. muligt at isolere en barnevogn med et lag aviser eller et ekstra liggeunderlag.

• Et barn skal være iklædt passende varmt tøj (f.eks. uld, bomuld eller andet med en god isolationsevne) og gerne puttes under en varm dyne.

• Barnets hud kan beskyttes med en vandfri creme, som beskytter huden mod udtørring. Cremen yder dog ikke beskyttelse mod kuldepåvirkning.

• Et barn, der sover ude i kulden, skal være under særligt opsyn og hyppigt tilses.

Jo yngre barnet er, jo vigtigere er det ofte at mærke efter, om barnet har den rette temperatur. Små børn kan ikke/har sværere ved at regulere kropstemperaturen. Derfor er det vigtigt at klæde barnet rigtigt på og vurdere temperaturen ved at mærke efter i barnets nakke, hvor huden skal føles tilpas varm.

Referencer:

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år.

Sundhedsstyrelsen: Udeophold i kulden,

Helen Lyng Hansen, 2. udgave, november 2020. Helens bog om børn og søvn. Gads forlag. ISBN: 9788712064527

www.bu-udskrivprematur.hemidt.dk

Hvad er et stramt/kort tungebånd? Og hvilken betydning kan det have for dit barns søvn?  

Et kort og stramt tungebånd, også kendt som ankyloglossia, er en medfødt tilstand der kan begrænse bevægeligheden og funktionen af tungen. Tungebåndet er den streng (lingual frenulum), der sidder under tungen og fæstner til mundens bund. Normalt kan tungen bevæge sig i flere forskellige retninger (op, ned, ind, ud, til siden), men hvis tungebåndet er kort, kan bevægeligheden være nedsat og begrænset i en eller flere retninger, selvom den stadig kan fungere normalt i en anden retning. Det er ikke altid åbenlyst, at der er et problem. Derfor handler det primært om tungens funktion, og hvordan barnet er i stand til at bruge den ved f.eks. under amning. Forekomsten af ankyloglossi blandt spædbørn er 4-11 %. 

Et kort tungebånd kan være årsagen til, at flere nybagte mødre f.eks. oplever problemer under amningen. Hvis et barns funktion og bevægelighed af tungen er begrænset, vil det påvirke dets evne til at få fat om brystet og overføre mælk. Derudover kan det resultere i lange og hyppige måltider, hvilket også kan forårsage refluks (tilbageløb af mælk), hikke og/eller mavesmerter. Disse problemer kan ofte løses med kvalificeret ammevejledning til hjælp af korrekt teknik og/eller anden behandling. Udover at et kort tungebånd kan have en indvirkning på amningen, kan det også påvirke funktionen og bevægelsen af tungen, munden, kæben, vejrtrækningen og søvnen. Søvnen kan f.eks. påvirkes af, at barnet kun er i stand til at indtage små måltider ad gangen, hvilket gør, at det oftere vil have brug for at spise. Dette kan resultere i hyppigere opvågninger, korte lure samt en mere urolig søvn.  

De hyppigste problemer i forbindelse med et kort tungebånd er:

Besværet sutteteknik

• Barnet har svært ved at få fat om brystvorten

• Barnet kan have svært ved at fastholde grebet om brystvorten og derfor slippe brystet hyppigere

• Tegn på kliklyde under amningen

• Tegn på at barnet i stedet gumler, tygger og bider i brystvorten i stedet for at die

Besværet mælkeoverførsel fra bryst til barn

• Barnet kan ofte virke sultent

• Brystet tømmes ikke ordentligt

• Manglende/reduceret mælkeproduktion pga. besværet mælkeoverførsel samt tømning af bryst

• Måltiderne er lange

Hyppige og langvarige amninger

• Barnet kan også virke uroligt under amningerne

Vedvarende smerter og evt. sår på brystvorterne

• Tilbagevendende mælkestase (brystspænding) og mastitis (brystbetændelse)

Det er vigtigt at tilføje, at et kort tungebånd ikke er ensbetydende med, at barnet vil opleve problemer. Studier viser, at halvdelen af alle spædbørn med et kort tungebånd ikke oplever gener. Derfor handler det ikke kun om, hvordan tungens anatomi er udformet, men også tungens funktion. Hvis et barn oplever en funktionel begrænsning, der giver symptomer, skal det derfor tilses. Det er vigtigt, at diagnosticeringen af denne problematik udføres af kvalificeret sundhedspersonale (såsom øre-næse-halslæge og/eller tandlæge), der er vant til at diagnosticere og behandle dette.

Referencer

Slagter KW, Raghoebar GM, Hamming I, Meijer J, Vissink A. Effect of frenotomy on breastfeeding and reflux: results from the BRIEF prospective longitudinal cohort study. Clin Oral Investig. 2021 Jun;25(6):3431-3439.

Odom EC, Li R, Scanlon KS, Perrine CG, Grummer-Strawn L. Reasons for earlier than desired cessation of breastfeeding. Pediatrics. 2013 Mar;131(3):e726-32.

Bahr, D., & Rosenfeld-Johnson, S. (2010). Treatment of Children with Speech Oral Placement Disorders (OPDs): A Paradigm Emerges. Communication Disorders Quarterly, 31(3), 131–138.

Baxter, R., Merkel-Walsh, R., Baxter, B. S., Lashley, A., & Rendell, N. R. (2020). Functional Improvements of Speech, Feeding, and Sleep After Lingual Frenectomy Tongue-Tie Release: A Prospective Cohort Study. Clinical pediatrics, 59(9-10), 885–892.

O'Shea, J. E., Foster, J. P., O'Donnell, C. P., Breathnach, D., Jacobs, S. E., Todd, D. A., & Davis, P. G. (2017). Frenotomy for tongue-tie in newborn infants. The Cochrane database of systematic reviews, 3(3), CD011065.

Politikker, retningslinjer og instrukser for stramt tungebånd. Publiceret: 18/08/22. Udarbejdet af Susan H. Hove, Maria V. Bang. Udgivet af Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital. Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder. Gynækologi-Obstetrik Thisted.

Politikker, retningslinjer og instrukser for Brystspænding – fysiologisk samt mælkebrystspænding/mælkestase. Publiceret: 09/06/21. Udarbejdet af Anita L. Højbak Susan H. Hove. Udgivet af Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital. Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder. Gynækologi-Obstetrik Thisted.

Hvad kan du gøre for dit barn under sygdom i forhold til søvn?

I vintermånederne kan sygdom være svært at komme udenom for de små. Når kroppen skal bekæmpe en virus eller infektion, vil søvnen i de fleste tilfælde blive mere urolig. Derudover kan søvnen også påvirkes af f.eks. tandfrembrud, blærebetændelse, ørepine, hoste, eller andre sygdomme. Når dit barn er syg, vil det formentlig have brug for mere hjælp til søvnen, da det vil have sværere ved at finde roen selv, da kroppen er på overarbejde. Derfor vil de fleste børn have brug for ekstra kontakt og nærhed. Derudover er det vigtigt, at børn får al den søvn, som der er behov for. Børn vil som udgangspunkt ikke ligge i sengen og sove, som voksne gør, når de er syge. Dog er aktivitetsniveauet som regel lavere end sædvanligt, og derfor foretrækker de fleste børn roligere aktiviteter.

Ved forkølelse kan et barns slimhinder hæve op. Små børns luftveje er meget snævre, og derfor skal der ikke meget til, før at luftvejene påvirkes Ligeledes kan en tilstoppet næse genere et barn, når det spiser og sover – og specielt hvis det falder i søvn med en sut. Overvej før spisetid og inden sengetid at:

• Rense dit barns luftveje ved at skylle barnets næse med saltvandsdråber, da det løsner og fortynder snot og/eller bruge næsesuger.

Ved hoste (f.eks. forkølelse, influenza, lungebetændelse eller astmatisk bronkitis) påvirkes et barns luftveje også. At hoste er en refleks, der ”renser” og beskytter luftvejene, så slim løsnes. Overvej inden sengetid at:

• At sørge for et frisk og sundt indeklima, hvor der er blevet luftet ud

• Hæve hovedgærdet på sengen, da det letter vejrtrækningen og/eller lade barnet være i sideliggende position, hvis det er over et år gammel

Ved øreproblemer (f.eks. ørepine, væske i mellemøret eller mellemøresbetændelse), vil de fleste børn kunne have ondt, når de har ligget ned i et stykke tid. Overvej inden sengetid at:

• Hæve hovedgærdet på sengen, da det aflaster og mindsker trykket i øret

• Lægge en hovedpude under madrassen, så den løftes et par centimeter

Et barn, der har et stabilt søvnmønster, vil generelt kunne komme godt igennem en periode med sygdom, selvom deres døgnrytme kan blive påvirket. Derfor skal man som forældre ikke bekymre sig, hvis et barn sover/tager sin(e) lur(e) på et andet tidspunkt end normalt. Når et barn får det bedre, vil det i de fleste tilfælde falde tilbage i sin almindelige rytme.

Referencer

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år

Colds in children. Paediatr Child Health. 2005 Oct;10(8):493-5. doi: 10.1093/pch/10.8.493. PMID: 19668664; PMCID: PMC2722603.

Shields MD, Thavagnanam S. The difficult coughing child: prolonged acute cough in children. Cough. 2013 Apr 10;9(1):11. doi: 10.1186/1745-9974-9-11. PMID: 23574624; PMCID: PMC3637271.

Shields MD, Bush A, Everard ML, McKenzie S, Primhak R; British Thoracic Society Cough Guideline Group. BTS guidelines: Recommendations for the assessment and management of cough in children. Thorax. 2008 Apr;63 Suppl 3:iii1-iii15.

Helen Lyng Hansen, 2. udgave, november 2020. Helens bog om børn og søvn. Gads forlag. ISBN: 9788712064527

En ”søvnassociation” er en ekstern ting eller handling, som dit barn har brug for enten at falde i søvn eller forblive i søvnen.

Eksempler på mulige søvnassociationer kan være:

• Bryst

• Flaske

• Rokke

• Vugge

• Hud-mod-hud kontakt

• Sut

• Bevægelse

• Bestemte lyde

• Tilstedeværelse

• Samsovning

Læs herunder nærmere ang. dit barns søvnbehov og søvnhjul.

Hvor meget skal dit barn sove? Søvn er en af de vigtigste komponenter for børns mentale og fysiske sundhed. Dette gælder ikke kun når de er helt små, men også gennem hele opvæksten. Det betyder, at tilstrækkelig søvn er vigtig for et barns velbefindende, og har indflydelse på barnets vækst, immunforsvar, motoriske samt kognitive udvikling.

Der er forskel på børns søvnbehov, hvilket dækker over det totale antal timer, som dit barn skal sove i løbet af et døgn. Et søvnbehov afhænger også af alderen. Jo yngre man er, jo større vil søvnbehovet være. Det betyder ligeledes, at mængden af søvn ændres jo ældre dit barn bliver.

Som (nybagte) forældre taler man ofte om, hvor meget et barn skal sove i døgnet. Nogle nyfødte vil have brug for at sove ca. 18 timer i døgnet, hvorimod en anden vil have brug for at sove 15 timer i døgnet. Et barn på 1-2 år (tumling) har et søvnbehov på ca. 12-14 timer i døgnet, som også inkluderer dets lur(e) i løbet af dagen. Når dit barn er mellem 15-18 måneder (tumlinger), er det normalt at se en ændring i antallet af lure i løbet af dagen (fra 2-1 lur), men det totale antal timer af søvn er uændret.

Sundhedsstyrelsen

• 1-4 uger: 15-18 timer i døgnet

• 1-12 måneder: 14-15 timer i døgnet

• 1-2 år: 12-14 timer i døgnet

National Sleep Foundation

• 0-3 måneder: 14-17 timer i døgnet

• 4-11 måneder: 12-15 timer i døgnet

• 1-3 år: 11-14 timer i døgnet

American Academy of Sleep Medicine

• 4-12 måneder: 12-16 timer i døgnet

• 1-2 år: 11-14 timer i døgnet

Ovenover vises en oversigt over nogle af de forskellige retningslinjer, som findes. Der er altså variationer af, hvor meget et barn skal sove i løbet af et døgn. Det betyder også, at det kan være svært at navigere i hvilken information, der er ”korrekt”. Som udgangspunkt, skal du forsøge at lade være med at kigge for meget på tallene og i stedet se efter træthedstegn hos dit barn – ofte vil de fortælle dig mere om, hvornår på dagen barnet er træt og gerne vil sove. Dog vil disse træthedstegn ikke altid være lige tydelige i de første uger/måneder, og derfor kan det være behjælpeligt at anvende ”vågentid” i stedet, da det kan hjælpe dig med at vurdere, hvornår dit barn skal tilbydes søvn i løbet af dagen/natten.

Vidste du at selv en lille smule ekstra søvn kan have overraskende stor betydning for et barns søvn?

Flere studier viser, hvor vigtigt det er at give et barn en passende sengetid, hvilket har en indvirkning på for børns udvikling nu og på sigt. Selv små ændringer i børns sengetid kan have en overraskende stor betydning for et barns sundhed og indlæringsevne.

En oversigt over sengetider for småbørn blev udviklet i 2015. Så ud fra denne oversigt gives et estimat for, hvornår bør et barn bør komme i seng:

Vågentidspunkt og sengetid hos et barn på 3 og 4 år (ingen lur)

• 06.00 = 18.30

• 06.15 = 18.45

• 06.30 = 19.00

• 06.45 = 19.15

• 07.00 = 19.30

Vågentidspunkt og sengetid hos et barn på 5 år (ingen lur)

• 06.00 = 18.45

• 06.15 = 19.00

• 06.30 = 19.15

• 06.45 = 19.30

• 07.00 = 19.30

Det er vigtigt at tilføje, at skemaet er vejledende. Du kan lade dig inspirere af tiderne, men husk på at hvert barn er unikt, og at det altid vil være meget individuelt for det enkelte barn.

Hvis I har fundet noget, der virker for jer, så er det naturligvis dét, som I skal gøre.

En søvncyklus varer ca. 45 +/- minutter hos børn, hvorimod den for voksne er mellem 90-110 minutter.

Under nattesøvnen gennemgår kroppen flere søvncyklusser, som består af søvnfaser. En nyfødt vil i de første måneder kun have to stadier af søvn, som er let og dyb søvn. Hvis du observerer din nyfødte, imens det sover, vil du nemt kunne se forskellen mellem disse to stadier. Når din baby bliver omkring fire måneder, vil søvncyklussen ændre sig, hvilket betyder, at der udvikles nye stadier af søvn, som kan påvirke måden din baby sover på. Efter denne udvikling er sket, vil en søvncyklus bestå af fire søvnfaser. Forældre vil i denne tid opleve, at deres barns søvn bliver anderledes (og ofte udfordrende!), hvilket kan betyde, at det kræver mere hjælp til at falde i søvn og til at blive i søvnen. Grunden til dette er, at barnet befinder sig i et nyt stadie af søvn, som det ikke kender til – og det har derfor brug for hjælp. Hang in there – det skal nok komme! De første tre søvnfaser i en søvncyklus er den såkaldte non-rapid movement søvn (NREM), og den sidste søvnfase er rapid eye movement søvn (REM). Når man succesfuldt formår at passere gennem alle fire søvnfaser, opnås en fuld søvncyklus. Hver søvnfase har varierende virkninger på kroppen, som er beskrevet herunder:

Søvnfase 1

• Døsig og meget let søvn

• Hjerne- og muskelaktivitet sænkes

• Kroppen begynder at slappe af og man vil evt. kunne se små spjæt, som er en del af kroppens overgang til søvn

Søvnfase 2

• Mindre opmærksom på omgivelserne

• Kropstemperaturen falder

• Øjenbevægelser stopper

• Vejrtrækning og hjertefrekvens sænkes og bliver mere regelmæssig

Søvnfase 3

• Musklerne er helt afslappede

• Vejrtrækningen er langsom

• Kroppen starter sine fysiske reparationer

Søvnfase 4

• Hjernen aktiveres med aktivitet

• Vejrtrækningen bliver hurtigere og mere uregelmæssig

• Øjnene begynder at bevæge sig hurtigt

• Dette er trinnet, hvor man drømmer

Efter den første søvncyklus glider man langsomt over i den næste. Denne proces gentages flere gange, hvilket betyder, at et barn gennemgår flere cyklusser i løbet af natten. De enkelte søvncykli adskiller sig fra hinanden, da den dybe søvn (NREM) primært findes i de første cykli (NREM), hvorimod den lettere søvn (REM) hovedsageligt finder sted i den sidste del af natten.

En nyfødt vil i de første tre måneder af livet kun have to stadier af søvn, hvilket er let/aktiv og dyb søvn. Hvis du observerer din nyfødte imens det sover, vil du nemt kunne se forskellen mellem disse to stadier.

Stadie 1: Aktiv/let søvn

• Dit barn vil ofte lave små bevægelser i kroppen og ansigtet

Stadie 2: Dyb søvn

• Dit barn vil ligge roligt og sove uden nogen bevægelser

Under den aktive/lette søvn kan vi hurtigt og fejlagtigt antage at barnet er vågnet, selvom det egentlig sover. Derfor skal vi passe på med at reagere for hurtigt, da vi faktisk kan ende med at vække dem. Det enkelte søvnstræk kan variere.

Når din baby bliver omkring fire måneder, vil søvncyklussen ændre sig, hvilket betyder, at der udvikles nye stadier af søvn, som kan påvirke måden din baby sover på. Efter denne udvikling er sket, vil en søvncyklus bestå af fire søvnfaser. Når dit barns søvncyklus består af fire stadier, vil en fuld søvncyklus være ca. 45 +/- minutter lang.

Skal du på ferie med dit barn? Og er du i tvivl om, hvordan du skaber de mest optimale søvnomgivelser for dit barn på ferien? Så læs med her.

Som søvnvejleder bliver jeg ofte spurgt om, hvad man præcis kan gøre, mens man er på ferie. Børn reagerer forskelligt på at komme ud af deres faste rammer. Derfor kan det være en hjælp at være på forkant med dit barns søvnomgivelser til ferien, som er en vigtig forudsætning for en god nattesøvn. Herunder kan du læse mere om hvad du kan gøre på ferien:

• Forsøg at efterligne hjemmets søvnomgivelser: Medbring f.eks. gerne dit barns yndlingsbamse, sengetøj, dyne/tæppe/sovepose, vågelampe/natlampe, bogen med den gode godnathistorie osv. En babyalarm kan også være praktisk at have med.

• Hold værelset mørkt og køligt: Skaf gerne (mobile) mørklægningsgardiner, da værelset, hvor dit barn sover, gerne skal være helt mørkt. At holde rummet mørkt i løbet af dagen kan også have en stor betydning for rumtemperaturen, som gerne skal være omkring 18-20°C.

• Anvend evt. hvid støj: Hvid støj minimerer baggrundsstøj, hvilket også kan være medvirkende til, at dit barn nemmere falder i søvn.

• Deling af værelse: Hvis du sover på samme værelse som dit barn, vil det være optimalt at ”afskærme” dit barns seng – specielt hvis dit barn ikke er helt lille mere. På denne måde forhindrer du at dit barn kan se dig, hvilket for nogle kan være forstyrrende, mens det prøver at falde i søvn.

• Følg gerne den (nogenlunde) samme putterutine, som I har hjemme. Det vil forberede et barn fysisk og mentalt på, at det er tid til at sove. Selvom I er et nyt sted, vil den genkendelige rutine hjælpe barnet med at forstå, hvad det er, der skal ske.

Hvad er søvnregression?

Søvnregression defineres som en periode, hvor et barn pludselig oplever store ændringer i søvnmønsteret, hvilket kan resultere i, at det vågner flere gange om natten, tager kortere lure samt vågner (meget) tidligt om morgenen.

Der kan være stor forskel på varigheden af disse perioder, som kan variere fra nogle få dage til flere uger. Søvnregression kan skyldes flere faktorer, men er meget tæt forbundet med et barns udvikling og milepæle, hvilket vurderes til at være den egentlige grund til de pludselige og midlertidige ændringer i barnets søvnmønster.

De mest almindelige søvnregressioner forekommer efter ca. 4 måneder, 6 måneder, 8-10 måneder, 12 måneder, 18 måneder og 24 måneder. Det kan virke overvældende med alle disse perioder, men de skal ses som nogle enorme udviklingsspring, som barnet gennemgår i forbindelse med dets naturlige og hurtige udvikling. Netop derfor er det vigtigt at acceptere faserne.

Den første søvnregression, som de fleste forældre stifter bekendtskab med sker, når et barn er ca. 3-4 måneder gammelt. Det er dog ikke unormalt, at det for nogle nyfødte allerede starter tidligere. I denne periode begynder søvncyklussen at ændre sig rent fysiologisk samtidig med at barnet udvikler sig hurtigt motorisk og kognitivt. Efter denne udvikling, vil søvnmønstret herefter minde mere og mere om den måde et voksent menneske sover på. Ændringen og udviklingen sker dog ikke fra den ene dag til den anden, og derfor vil du opleve, at dit barns søvn kan ændres, som ugerne skrider frem.

Vær opmærksom på følgende tegn, der kan indikere søvnregression:

• Har svært ved at falde i søvn

• Tager korte lure

• Vågner oftere om natten

• Vågner tidligere om morgenen

• Sover færre timer i alt fordelt på et døgn

Efter udviklingen vil dit barn ofte sove bedre end før. It is not regression - it is progression.

Referencer

Mindell JA, Leichman ES, Composto J, Lee C, Bhullar B, Walters RM. Development of infant and toddler sleep patterns: real-world data from a mobile application. J Sleep Res. 2016 Oct;25(5):508-516.

Weissbluth, M. (2021). Healthy sleep-habits, happy child: a step-by-step program for a good night's sleep. 2021 Ballantine Books Trade Paperback edition, Fifth edition. New York, Ballantine Books

West, K., Kenen, J. (2020). The Sleep Lady’s Good Night, Sleep Tight. Revised Edition. Hachette Books, New York. Hachette Book Group, Inc. ISBN 9780738286136.

Turgeon, H, Wright, J (2015). The Happy Sleeper: The Science-Backed Guide to Helping Your Baby Get A Good Night's Sleep - Newborn to School Age. Scribe Publications, London. ISBN 9781922247834

Spædbarnskolik defineres som vedvarende gråd eller uro, der varer i mere end 3 timer dagligt, og sker mindst 3 gange om ugen over en periode på 3 uger eller længere hos et ellers rask barn, der har normal vægtstigning. Perioden starter ligeledes efter 2 uger, topper efter ca. 6 uger, og holder normalt op inden barnet er 5 måneder gammelt.

Referencer

Barr, RG. Colic and crying syndromes in infants. Pediatrics. 1998 Nov;102(5 Suppl E):1282-6. PMID: 9794970.

Garrison M.M, Christakis D.A. A systematic review of treatments for infant colic. Pediatrics. 2000 Jul;106(1 Pt 2):184-90. PMID: 10888690.

Står du og skal ud at flyve med dit barn? Og er du bekymret for dit barns søvn under flyveturen, før du overhovedet er kommet afsted? Så læs med her, hvor jeg deler nogle søvntips, som du kan gøre brug af undervejs.

Hvis det er første gang du skal ud at flyve med dit barn, vil det for de fleste være forbundet med tanker og bekymringer for, hvordan flyveturen går. Og hvis du ovenikøbet skal rejse på et tidspunkt, hvor dit barn normalt vil sove, kan det give endnu flere spekulationer. Det er alt sammen forståligt. Derfor kræver det ofte en del (mental) forberedelse. Herunder kan du læse mere om hvad du kan gøre i forbindelse med dit barns søvn på flyveturen:

• Vær opmærksom på rejsetidspunktet: Et rejsetidspunkt kan have stor betydning for dit barns dag/nat. Hvis I f.eks. har en sen flyafgang, kan det være en udfordring, hvis det f.eks. falder sammen med dit barns normale sengetid. Hvis I flyver om dagen kan I forsøge at ramme det normale tidspunkt for en lur. Ved aften- og natflyvninger, kan du f.eks. have en lille putterutine klar. Hvis dit barn har svært ved at falde til ro, eller hvis der er for meget støj ombord, kan det være en idé at bruge nogle tryk/støjdæmpende høretelefoner. Der er lavet nogle, der er specielt udviklet til babyer, hvor det er en blød bøjle/elastik, der kan justeres til hovedstørrelsen og som ikke klemmer.

• Skab en søvnomgivelse for dit barn: Hos de fleste flyselskaber vil børn, som er yngre end to år, blive betegnet som ”spædbørn”. Det betyder, at dit barn ikke har sit eget sæde, men derimod skal sidde på skødet. Hvis I skal ud på en længere flyvetur, kan I overveje at forhåndsbestille en rejsevugge, som kan fastgøres ved ens sideplads. En rejsevugge kan umiddelbart anvendes til børn, der er maks. 65 cm. og højst vejer 10 kg. Hvis du rejser med et større barn, kan en oppustelig rejsepude (en slags ”fodskammel”) medbringes. Rejsepuden kan forlænge sædet og give barnet ekstra plads til at strække sig ud, hvilket kan være en fantastisk hjælp, hvis det skal ligge ned og sove. Der findes flere der laver disse produkter såsom Stokke BedBox Jetkids, Fly Tot eller Deryan Air Traveller. Obs. De beskrevne produkter er ikke reklame men blot en personlig anbefaling. 
  

• Medbring en bæresele/vikle: Hvis I har en bæresele, kan den være rigtig god at bruge undervejs - ikke alene som en hjælp til en lur eller nattesøvnen, men også generelt til at bevæge jer lidt rundt i flyet, hvis du f.eks. har et barn, der har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. 

Rigtig god flyvetur.

Der findes mange forskellige træthedssignaler, som kan hjælpe dig til at vide hvornår dit barn er klar til at sove. Nogle babyer/børn viser tydelige tegn på træthed, hvorimod det for andre vil være mere subtile tegn, hvilket dermed gør det sværere at aflæse. Dog vil der ofte være et eller andet såsom lyde, ansigtsudtryk eller selv beroligende adfærd, som dit barn viser, for at tydeliggøre at det er klar til at sove.

Lyde:

• Pylret

• Klynker

• Græder

• Har let til gråd

Ansigtsudtryk:

• Gaber

• Virker fjern

• Stirrer ud i luften

• Får blanke/røde øjne

Selvberoligende adfærd:

• Putter sig

• Hiver sig i ørerne/håret

• Gnider sig i øjnene, ørerne eller ansigtet

• Klør eller kradser hovedet eller ansigtet

• Tager hænderne op foran øjnene/ørerne

Andet adfærd:

• Klynger sig

• Bliver rastløs

• Er svær at berolige

• Søger ekstra kontakt/omsorg

Hvad er tegnene på, at dit barn er ved at få tænder? Og hvordan påvirker tandfrembrud dit barns søvn?

Tandfrembrud er en naturlig del af et barns udvikling. Mange børn får deres første mælketænder, når de er mellem 6-8 måneder gamle, men det kan variere betydeligt fra barn til barn. En lille procentdel får endda deres første tænder tidligere. De første tænder, der normalt kommer frem, er fortænderne i underkæben. Derefter kommer fortænderne i overkæben, de forreste kindtænder, hjørnetænderne og til slut de bagerste kindtænder. Tænderne kan også bryde frem i en anden rækkefølge uden at det betyder noget.

De fleste forældre vil opleve, at et tandfrembrud kan forårsage ubehag og smerter hos barnet, hvilket kan resultere i en periode med mere uro og dårligere søvn. I ugerne inden en mælketand bryder frem, vil det ofte være muligt at se en lille ”bule” eller hævelse på barnets gumme. Gummerne kan blive irriteret og klø, og der vil ofte være en øget tendens til savl. Nogle børn kan også få let feber og rød numse i forbindelse med tandfrembrud. Såfremt du oplever, at dit barns søvn er forstyrret, selvom det ikke umiddelbart er synligt, at en tand er ved at bryde igennem, kan du stadig være opmærksom på følgende, hvis det:

• Tygger/bider i genstande

• Har røde, blussende kinder

• Er pylret/irritabel

• Har nedsat appetit

• Har rød numse (”rød hale”)

• Har tynd afføring

• Sover (mere) uroligt

Hvordan påvirker tandfrembrud søvnen? Hvis dit barn har hævede gummer, smerter eller oplever ubehag i forbindelse med tandfrembrud, kan det ved sengetid have sværere ved at falde til ro og i søvn. I løbet af natten vil du også kunne opleve, at dit barn vågner hyppigere. Derudover kan nedsat appetit også påvirke et barns søvnmønster og medfører hyppigere amning/måltider i nattens løb.

Hvad kan du gøre?

• Massere dit barns gummer med f.eks. en fingertandbørste før sengetid

• Give en (kold) bidering/nusseklud/sut til at tygge på, da det kan lindre kløen

• Anvende gel/dråber, der er specielt beregnet til at lindre ømme gummer (obs. bedøvende salve frarådes)

• Forsøge at fastholde jeres normale rytme, da det ofte bliver bedre efter nogle dage

Referencer

Macknin ML, Piedmonte M, Jacobs J, Skibinski C. Symptoms associated with infant teething: a prospective study. Pediatrics. 2000 Apr;105(4 Pt 1):747-52. doi: 10.1542/peds.105.4.747. PMID: 10742315.

Wake M, Hesketh K, Lucas J. Teething and tooth eruption in infants: A cohort study. Pediatrics. 2000 Dec;106(6):1374-9. doi: 10.1542/peds.106.6.1374. PMID: 11099591.

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år.

Hvilken seng du skal vælge til dit barn?

Det sikreste sted at sove for en nyfødt er i sin egen seng i samme rum som sine forældre. Ifølge Sundhedsstyrelsen gælder det især for de første seks måneder af barnets liv. Derfor er valg af seng et vigtigt punkt at være opmærksom på. Dette gælder ikke alene når dit barn er nyfødt, men også gennem hele opvæksten. Så hvilken type seng skal du vælge til dit barn? Og hvornår?

• Vugge: 0-5 måneder

• Tremmeseng: 0 måneder til 3 år

• Juniorseng: Fra ca. 3 år og opefter

Til din nyfødte er en vugge eller tremmeseng passende. En vugge kan være god at starte med, da sovestedet ikke er for stort og dermed kan virke mere trygt for dit barn. Det er også nemmere for dit barn at holde varmen. Ligeledes er en vugge også nemmere at flytte rundt på, hvilket kan give en større fleksibilitet for dit barns søvn. En af ulemperne ved en vugge er, at dit barn hurtigt vokser ud af den. De fleste børn er allerede blevet for store til en vugge, når de er 4-5 måneder gamle, da de med tiden får brug for at kunne bevæge sig mere, hvilket betyder, at pladsen i vuggen bliver for trang.

En anden mulighed er at anvende en tremmeseng, da den er sikker og kan bruges i længere tid end en vugge. Derudover kan de fleste tremmesenge højdeindstilles, hvilket ikke alene skåner din ryg, men også tillader, at du kan tilpasse sengen undervejs, som dit barn vokser. Til gengæld fylder den mere, og kan ikke på samme måde flyttes rundt, som en vugge kan.

Som dit barn vokser og bliver ældre, vil der komme et tidspunkt, hvor dit barn skal skifte til en juniorseng. Og hvornår er det lige du kan begynde at overveje, om dit barn er klar til at komme over i en større seng? Generelt klarer de fleste børn sig bedre med overgangen til en stor seng omkring 3-års alderen. Før denne alder vil de fleste børn have svært ved at forstå de ”regler”, der følger med at sove i en større seng (f.eks. at de skal blive i sengen), da de ofte vil være impulsstyret i deres adfærd. Det er dog vigtigt at tilføje, at dette kan variere fra barn til barn.

Referencer

Sundhedsstyrelsen, Forebyg Vuggedød. 2022; 1. udgave, 1. oplag. Tilgængelig fra: www.sst.dk

Williamson AA, Leichman ES, Walters RM, Mindell JA. Caregiver-perceived sleep outcomes in toddlers sleeping in cribs versus beds. Sleep Med. 2019 Feb;54:16-21.

Meltzer LJ, McLaughlin Crabtree V. Pediatric sleep problems: a clinician’s guide to behavioral interventions. American Psychological Association; 2015.

Mindell JA, Owens JA. A clinical guide to pediatric sleep: diagnosis and management of sleep problems Lippincott Williams & Wilkins; 2015.

Et barns sikkerhed er det allervigtigste. Derfor er det utrolig vigtigt at kende til og være opmærksom på, hvilken forholdsregler, som der kan tages - og følges. De fleste har formentlig hørt om vuggedød (på engelsk, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) og/eller pludselig uventet spædbarnsdød (på engelsk Sudden Unexpected Infant Death, SUID). Forskellen mellem disse to hændelser er, at ved SIDS findes der ingen forklaring på, hvad den egentlige årsag, hvorimod SUID kan være forårsaget af forskellige faktorer. Derfor er det essentielt at være opmærksom på Sundhedsstyrelsens (og evt. American Academy of Pediatrics) anbefalinger til forebyggelse af dette ved at følge nogle enkle råd:

• Læg altid barnet til at sove på ryggen

• Undgå at barnet får det for varmt under søvnen

• Lad ikke barnet sove mellem forældrene om natten

• Anvend en vugge eller tremmeseng med en fast madras og tætsiddende lagen

• Undgå at barnet sover på en sofa, lænestol eller andet

• Undgå løse dele i barnets soveområde

• Am gerne barnet, hvis det er muligt og/eller brug sut

• Undgå rygning

Referencer

Sundhedsstyrelsen. Forebyg Vuggedød. 2022;1. oplag(1. udgave): 1–8. Tilgængelig: www.sst.dk

Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: Til forældre med børn i alderen 0-2 år.

American Academy of Pediatrics: Safe Sleep Guideline: https://www.aap.org/en/patient-care/safe-sleep

En optimal værelsestemperatur er 18-20°C. Under søvn bliver kroppens kernetemperatur reduceret, hvilket er en naturlig reaktion, der sker i kroppen. Ved at holde værelset køligt vil det hjælpe med at efterligne hvad kroppen gør – og det bliver dermed lettere at ramme den dybe søvn. Det betyder, at gode søvnomgivelser er med til at skabe bedre søvn for dit barn.

Vidste du at der frigives væksthormoner under dit barns søvn?

Søvn er virkelig en vigtig komponent for børns sundhed – både mentalt og fysisk. Det gælder ikke alene for når de er helt små, men også gennem hele deres opvækst.

Nattesøvnen er essentiel for et barns vækstfase, og det kan godt virke lidt paradoksalt - men faktisk er det i hvile at udviklingen sker. Derfor er det så utrolig vigtig, at vi tilbyder et barn den rigtige mængde søvn på de rigtige tidspunkter.

Hvor lang tid kan/bør dit barn være vågen?

Det er vigtigt, at børn får den mængde søvn, som de har behov for. Dette gælder for børn i alle aldre, men specielt når de er helt små, da søvnen er essentiel for et barns vækst. En nyfødt baby kan kun klare at være vågen i korte perioder ad gangen, før det har brug for søvn. Grunden til at det er vigtigt at tilbyde et barn nok søvn, er for at forhindre, at det bliver overstimuleret eller overtræt. I de første måneder kan det være en god hjælp at anvende vågentid, der kan ses som nogle ”vinduer”, der findes imellem søvnen. Vågentid defineres som den tid dit barn er vågen mellem den ene lur og den næste, og inkluderer alt det, der sker imens dit barn er vågen (få mad, skifte ble, lege osv.). Hvis dit barns vågentid bliver for lang, kan det resultere i at det bliver overtræt, og det vil derfor have sværere ved at falde til ro. På den anden side kan dit barns vågentid også blive for kort, hvilket betyder, at det ikke er træt nok til at falde i søvn. Det er derfor en hårfin balance, og vil altid afhænge af flere faktorer. Vågentid være en god rettesnor for, hvornår din baby skal tilbydes søvn, men jo ældre det bliver, jo mindre skal du læne dig op ad dette begreb. I stedet skal du fokusere på dit barns træthedstegn, da de vil fortælle dig mere om, hvornår det er klar til at sove.

• 0-2 måneder: 45 min - 1 time

• 2-3 måneder: 1 t - 1 t 30 min

• 4 måneder: 1 t 15 min - 1 t 45 min

• 5 måneder: 1 t 30 min - 2 t 15 min

• 6 måneder: 2 t – 2 t 30 min

• 7-8 måneder: 2 t 15 min - 2 t 45 min

• 8-9 måneder: 2 t 30 min - 3 timer

• 9-10 måneder: 2 t 45 min - 3 t 15 min

• 11-12 måneder: 3-4 timer

• 12-20 måneder (2 lure): 3-4 timer

• 12-18 måneder (1 lur): 5-6 timer*

• 2-4 år: 6-7 timer*

*Bemærk: Vågentiden er angivet før lur. Efter en lur vil tidsintervallet indtil sengetid være ca. 4-5 timer.

Ovenstående punkter er estimater for hvor længe barnet i den pågældende alder kan/bør være vågen. Du kan lade dig inspirere af vågentiderne og bruge dem som en rettesnor, men husk på at hvert barn er unik, og vil have forskellige behov, som ikke altid kan gøres op i tid.

Ulvetimen, også kaldet ”witching hour”, defineres også som langvarig gråd eller uro, der sker på et (fast) tidspunkt om dagen, og varer typisk 2-4 timer. Tidspunktet vil oftest forekomme sent om eftermiddagen og/eller først på aftenen. Perioden vil typisk begynde efter 2-3 uger, spidse til efter 6 uger, og stoppe efter ca. 3-4 måneder.